Lesbian Love Story
Jeg bærer silken indenfor og folder hende ud på gulvet i mørkekammeret. Med knæene under brystet, venstre hånd om venstre hjørne og penslen i højre hånd kravler jeg i mørket ned ad stoffet. Jeg lader penslen stryge let over hendes hud, penselstrøg efter penselstrøg. Hun drikker væsken og forsvinder i en sø af sorte kemikalier.
Dyveke Elisa Rask Bredsdorff
Vild silke, havsilke, avlet silke. Jeg folder ruller af hvid satinsilke ud på græsset. Med knæene i jorden syr jeg to stykker sammen til ét. Jeg prikker hul på hul på hul på hul. Silken er glat, nålen glider og kanterne trævler. To gange fem meter silke jeg købte på det indiske tekstilmarked ved Goldhawk Road.
Hun suger græsset til sig. Lys grøn plantesekret i ringe på min hvide silke. Jeg holder hende op og ser alt igennem hende — en mælketåge af himmel og bygninger og mennesker og træer.
Sommerfuglens underlag, edderkoppens net, muslingens hjem; avlet silke, vild silke, havsilke. Silkesommerfuglen i morbærtræerne er den tyndeste silke, glansfuld og blød; natpåfugleøje spinder fin hvid silke i egetræernes kroner.
Jeg bærer silken indenfor og folder hende ud på gulvet i mørkekammeret. Med knæene under brystet, venstre hånd om venstre hjørne og penslen i højre hånd kravler jeg i mørket ned ad stoffet. Jeg lader penslen stryge let over hendes hud, penselstrøg efter penselstrøg. Hun drikker væsken og forsvinder i en sø af sorte kemikalier.
Jeg efterlader hende dér på gulvet alene — i tre-fire timer — for så at vende tilbage til stoffets, nu, sprøde gulbrune overflade.
Jeg står af toget på Hampstead Heath togstation på årets første varme dag. Jeg møder O ved indgangen til heden. Vi er ikke kærester, stadig ukendte og ophidsede og akavede sammen. Vi går på jordstien langs markerne forbi badesøerne. Vi går længere ud på heden end vi har været før og stopper ved en skråning under et kastanjetræ.
O sidder på græsset nøgen og kigger på mig.
Jeg folder silken ud: hun er mørkelilla, sømandsblå, tør og krøllet.
Jeg ligger mig ned på silken og stikker armen ud mod O. Vi kigger på hinanden, ligger, kysser, kærtegner bryster, arme, ben. Vi stopper ved lyden af hunde og mennesker der passerer på markerne, griner og ser hinanden. Øjenvipper, kinder, pande, læber, kraveben, albuer, brystvorter, modermærker, navle, kurvede fyldige lår og maver, knæ, fødder, inderlår, kønshår, klitoris.
To timer og femogfyrre minutter og kastanjetræets krone, høj middagssol, øjeblikke af skyer, græs under silkekroppen, insekter, fugle, jord.
Vi bader i Kvindernes Sø, vasker kemikalierne af os i endnu vinterkoldt vand.
Hjemme folder jeg hende ud i vasken, lader vandet løbe, ser hendes nu sorte krop svømme, synke og lilla grøn brun sort blå væske bløde ud af hende og ned i afløbet.
Lys lys blå, turkis blå, tusmørkeblå, azurblå, kongeblå og skinnende hvid fødes. Jeg vrider vand og kemi ud og lægger hende til tørre på græsset.
Vinden trækker hende til sig og puster hende ud i rummet igen. En stærkere blå udadtil og en lettere blå indad. Kobberbrun jord, lyse blå lyse hvide arme, ben, tæer.
Øjenvipper, kinder, pande, læber, kraveben, albuer, brystvorter, modermærker, navle, kurvede fyldige lår og maver, knæ, fødder, inderlår, kønshår, klitoris.
Kroppe i bevægelse, kyssets farve, blå og blå og blå.
Dyveke Bredsdorff (f. 1989) er en dansk kunstner baseret i London og København, uddannet med en MFA Media fra Slade School of Fine Art in 2018. Hun arbejder med forskellige medier, som tekst, lyd, performance, fotografi, 16mm film og skulptur. Hendes praksis undersøger forholdet mellem følelser og offentlige udtryk, i en genfortælling af nutidig lesbisk feminisme og identitet, i en undersøgelse af synlighed, repræsentation og lesbiske følelser og begær.