Det islamiske hovedtørklæde i Tyrkiet: Fra tabu til mode

I Tyrkiet var tørklædet tabubelagt og undertrykt indtil 1990’erne, hvor politisk islam vandt genklang i landet. Tørklædets guldalder i Tyrkiet begyndte dog først fra 2007, hvor tørklædeforbuddet blev delvist ophævet.

FRIKTION
Friktion

--

Sultan Coban, Istanbul

Selvom Tülin Hamam lever i det, der kaldes ‘tørklædets guldalder’ i Tyrkiet, oplever hun stadig stor modstand. Foto: Sultan Coban.

”Tørklæde-kulturen er så konservativ i Tyrkiet, os der forsøger at pifte det kedelige tørklæde op, eksisterer kun på sociale medier”, siger modebloggeren Tülin Hamam, mens hun nipper til sin Starbucks-latte i Istanbuls poshy bydel Nisantasi. Flere der går forbi, vender sig om en ekstra gang og kigger beundrende på Tülin. Hendes modebevidste og attraktive stil skiller sig ud fra det, man forbinder med en traditionelt tildækket tyrkisk kvinde.

Stilen definerer hun som ’modest fashion’ på britisk. I Tyrkiet kaldes den for ’islamisk mode’. Men det er en stil, der provokerer selv tildækkede kvinder, forklarer hun. Hun fortæller en anekdote, hvor hun oplevede at en tyrkisk dame bagtalte Tülin, fordi hun havde stilletter på, som blottede hendes ankler. Tülin besluttede sig for at give kvinden en lektion i, at man sagtens kan være tildækket og feminint klædt.

Trods enkelte negative reaktioner i ny og næ, lever Tülin i det man kalder for tørklædets guldalder i Tyrkiet. Det er første gang, at tørklædet har så meget frihed i Tyrkiet. Det er ikke længere forbudt at være tildækket i offentlige bygninger. Også i den offentlige sfære ser man tydeligt en øget synlighed af tildækkede kvinder.

Siden den tyrkiske sekulære republiks grundlæggelse i 1923, har de eksisterende republikanske magteliter set ned på alt, der havde med det nyfødte lands osmanniske og islamiske fortid at gøre. Derfor slog landets sekulære elite hårdt ned på al religiøs aktivitet, inklusive kvinders hovedtørklæde på offentlige arbejdssteder. I modsætning til fransk ’laicite’ gav den tyrkiske version af sekularisme ikke plads til at religiøse grupper kunne praktisere deres religion i den offentlige sfære. Landets første regering, ledet af Mustafa Kemal Atatürk, oprettede et religiøst direktorat, der skulle kontrollere og sikre landet mod religiøs ekstremisme. Direktoratet eksisterer stadig og uddanner landets imamer og finansierer moskeerne.

På tværs af den sekulære stat

”Det tyrkiske parlament er ikke nogens private sfære. Dette er statens højeste institution! De der tjener en pligt her, er nødt til at følge statens regler. Dette er ikke et rum, hvor man skal udfordre staten. Sæt den kvinde på plads!”

Sådan lød ordene den 2. maj 1999 fra den daværende statsminister Bülent Ecevit i en høj og aggressiv tone, som ingen i Tyrkiet havde hørt fra den ellers spinkle, venlige og demokratisk indstillede mand. Det var åbningsdagen for det tyrkiske parlament. To uger inden havde der været valg, og det nye konservative parti Fazilet havde fået 111 mandater. Som parlamentets tredjestørste parti blev det del af en koalitionsregering. Ud af Fazilets 111 mandater var kun tre kvinder og en enkelt af kvinderne, Merve Kavakci Islam, skilte sig ud på grund af sit hovedtørklæde. Hendes karriere som folkevalgt parlamentsmedlem kom kun til at vare én dag. Hun nåede end ikke at aflægge ed.

”Når jeg i dag analyserer episoden dengang, ser jeg, hvor udemokratisk og hvor langt Tyrkiet var fra en retsstat. Systemet var så indspist og råddent, at de lovgivende magter var bundet til hinanden. Ingen ville forsvare min sag”, siger Kavakci til Friktion.

Merve Kavakci Islam blev, på grund af sit hovedtørklæde, fysisk tvunget ud af det tyrkiske parlament på sin første dag som parlamentsmedlem. Foto: Sultan Coban.

Dengang var det strengt forbudt at bære hovedtørklæde, hvis man var ansat på offentlige anstalter. På opfordring fra statsminister Ecevit blev Kavakci først fysisk tvunget ud af parlamentet, og senere blev hendes amerikanske statsborgerskab brugt som begrundelse for at fratage hende det tyrkiske statsborgerskab og dermed også politiske immunitet. Kavakci tog tilbage til USA, hvor hun var uddannet, og fortsatte sin akademiske karriere. I dag er hun professor i statskundskab på Üsküdar University i Istanbul. Hendes navn blev skrevet i historiebøgerne, adskillige nationale og internationale akademiske afhandlinger og tildækkede kvinders hukommelse. ”Min sag i 1999 gjorde problemet globalt, hvorfor meget er ændret i Tyrkiet i dag”, siger Kavakci.

Tørklædet ’frigjort’

Ifølge Kavakci blev tørklædet politiseret og marginaliseret igennem de sekulære kredses fordomme og mangel på opbakning. ”Tørklædekampen var for mig også en feministisk kamp, en kvinderet, men vi fik ingen opbakning fra de sekulære kredse af Tyrkiet. De så og ser os stadig som en trussel mod den sekulære republik. Det er især interessant, fordi den vestlige sekularisme som den tyrkiske republik fra begyndelsen forsøgte at ligne, ikke forbyder tørklæde”.

Modeblogger Tülin Hamam oplever også, at det især er den feministiske opbakning der mangler. ”Kvinder er kvinders værste fjender i Tyrkiet”, siger hun og hentyder især til landets sekulære elite, der har svært ved at acceptere den frihed, tørklædet har fået i Tyrkiet, siden det religiøse AK Parti kom til magten i 2002. For selvom landet har en overvejende muslimsk population, har det historisk set aldrig været nemt at være religiøs og tildækket i Tyrkiet, medmindre man som kvinde valgte den traditionelle rolle som hjemmegående husmor.

“Tørklædekampen var for mig også en feministisk kamp, en kvinderet, men vi fik ingen opbakning fra de sekulære kredse af Tyrkiet.” — Merve Kavakci Islam

Siden Kavakci-sagen blev tørklædekampen et centralt politisk emne hos de konservative partier i Tyrkiet. Også for det nuværende regeringsparti AKP med Recep Tayyib Erdogan i spidsen. I dag ser det politiske landskab og tørklædedebatten dog noget anderledes ud. Flere af AKPs spidskandidater var tidligere politikere i Kavakcis Fazilet parti, som blev lukket efter en dommerkendelse i 2001. AKP blev etableret af mere moderate politikere, som ønskede en blødere kurs i forholdet til EU og en mildere retorik hvad angår politisk islam. Op til valget i 2002, som AKP vandt med en kæmpesejr, havde partiformand Erdogan lovet, at han ville ophæve tørklædeforbuddet, hvis de fik regeringsmagten.

Erdogan holdt, hvad han lovede i 2007, ved at ophæve tørklædeforbuddet på højere uddannelsesinstitutioner. Men det var først fra 2013 at ansatte i offentlige institutioner kunne iføre sig tørklæde på arbejde. Universiteterne var mest påvirkede af forbuddet. Billeder af unge piger, der tog tørklædet af ved indgangen til deres universiteter og skiftede det ud med parykker eller huer, prægede medierne igennem 90’erne. Proceduren tvang mange tildækkede piger til at fravælge uddannelse, fordi friheden til at bære tørklædet vejede tungere. De der havde råd, kunne studere i udlandet, hvor tørklæde ikke var forbudt.

’Modest fashion’-boomer

Sammen med ophævelsen af forbuddet kom en anden synlighed frem af de tildækkede kvinder. Ophævelsen skabte også et rum, hvor kvindernes ellers traditionelle tildækningsstil ændrede sig. Hvor man førhen betragtede tørklædet som noget, der skulle fjerne opmærksomheden fra kvinden, blev tørklædet noget som definerede kvindens femininitet. Tekstilkæder med nyfortolket moderne islamisk mode poppede op i hele landet på kort tid. I 2014 brugte tyrkerne 230 millioner dollars på islamisk mode. Ifølge en undersøgelse foretaget af Gezici Researchcenter i 2015, bærer 53% af de tyrkiske kvinder tørklæde. Sammen med en voksende religiøs elite og interesse for islamisk mode, publiceredes også en stribe af mode- og kvindemagasiner til et klientel af tildækkede kvinder. Et af disse er Âlâ, hvor man kan se billeder af tildækkede modeller posere i yderst vestlige kulisser og med vinglas, der dog indeholder kirsebærsaft.

Hvor man førhen betragtede tørklædet som noget, der skulle fjerne opmærksomheden fra kvinden, blev tørklædet noget som definerede kvindens femininitet.

Tülin Hamam er en tyrkisk/engelsk modeblogger, stylist og make-up artist, født og opvokset i London. Da hun var 12 år, flyttede familien tilbage til Istanbul, hvor den havde sine rødder. I dag bor Tülin i Bahrain med sin egen familie. Her styler hun blandt andet vestlige expatkvinder i ’modest fashion’. På sine jævnlige besøg i Istanbul skiller hun sig ud blandt andre traditionelt tildækkede tyrkiske kvinder. Grundet sin opvækst i London og inspiration i den europæiske modeverden, kombinerer hun vestlig mode med sit tørklæde. Tülin tøver ikke med at vise sine feminine former frem og heller ikke med at gå i høje stiletter, der traditionelt set ikke hører sig til for tildækkede kvinder, fordi det anses for at tiltrække mænds opmærksomhed.

Modebloggeren Tülin Hamam skiller sig ud blandt andre tildækkede kvinder i Istanbul. Fotos fra Hamams Instagram, @trestouline.

”Det er en kamp at være tildækket, når highstreet mode er overalt i vores dagligdag. ’Modest fashion’ er et felt, der tørster efter forandringer, hvorfor vi ser nye tendenser såsom kvinder der vælger at vise deres hals, mens andre dækker alt til. Tørklædet skræmmer nogle mennesker, men mange af mine kristne og jødiske veninder foretrækker også at klæde sig beskedent, og det er kun tørklædet der ’skiller os ad’.”

Grænsen mellem islamisk og moderne

I modsætning til Tülin mener Merve Kavakci Islam, at man ikke bør udfordre det traditionelle tørklæde for meget, da man dermed kan miste grebet om den oprindelige religiøse motivation for at have tildækket håret.

”Det er både en måde at sige: ’Hey, vi er faktisk ikke særlig forskellige’ på. Men det er også en måde, hvorpå tildækkede kvinder gør op med fortidens lovmæssige begrænsninger og ønsker synlighed” understreger Kavakci.

Tilbage i parlamentet har det konservative regeringsparti AKP i dag 34 kvindelige mandater ud af i alt 317. Af disse 34 kvinder er 20 tildækkede. Den mest opsigtsvækkende er Revza Kavakci Kan, lillesøster til Merve Kavakci Islam. På parlamentets åbningsdag den 23. juni 2015 bar lillesøster Revza det tørklæde, som blev enden på hendes storsøsters politiske karriere, men starten på et opgør med tørklædeforbuddet. Omend Revzas gestus var stærkt symbolsk for storesøster, skabte den atter debat i tørklædekritiske kredse. Kritikken lyder, at alt imens de førhen ’uønskede’ religiøse kredse bliver synligere og stærkere, slår den nu 14-årige AKP-regering hårdt ned på andre demokratiske tiltag og oppositionelle kræfter i samfundet.

Sultan Coban (f. 1988) har en kandidat fra ToRS på Københavns Universitet med regional specialisering i Tyrkiet og Kurdistan. Hun er bosat i Istanbul som freelancejournalist, hvorfra hun jævnligt dækker landet for danske medier. Følg hendes arbejde på www.sultancoban.com eller på Twitter @sultancoban2.

Du kan følge Tülin Hamam på bloggen TresTouline.

--

--